Indkøbskurven er tom


Plastsvejsning

Basolith A/S er eksperter i plastsvejsning, og vi svejser i alle former for plast - PP, PE, PVDF og PVC.

 

Vi råder over erfarne og certificerede montører, som både kan følge P&I-diagrammer og isometrier, samt udtænke alternative løsninger i tæt samarbejde med kunden.

 

Vi har stort know-how inden for Extrudersvejsning, Varmluftsvejsning, Stuksvejsning, Muffesvejsning og Elektrosvejsning.

 

Vores mange års brancheerfaring spænder vidt. Vi har blandt andet produceret Cykloner for Syntese A/S i PP og CO2 afluftere for Krüger Aquacare. Senest har vi til et førende, dansk medicinalfirma rådgivet, konstrueret samt leveret dokumentation på et topmoderne farmaceutisk procesanlæg med tilhørende pumper, ventiler og rørsystemer i PP og PVDF.

 

Vi er også blandt de bedste, når opgaven drejer sig om plastsvejsning og montage i relation til industriel vandbehandling og svømmebade.

 

Vi råder over to store værkstedshaller i Holbæk, hvor vi har mulighed for at foretage en del præfabrikation. I tilknytning hertil har vi et velassorteret lager med PE, PP og PVC fittings og rør.

 

Vi har in-house en rørkapacitet på ø400, men har du behov for endnu større dimensioner eller har du bare en utraditionel opgave, så finder vi naturligvis en holdbar løsning. Det er vi nemlig mestre i. 

 

Vi svejser PE, PP eller PVDF enten som hovedentreprenør eller som underentreprenør i tæt samarbejde med bygherre og dennes rådgivere.

 

Vi svejser, når det passer dig, og vores kvalificerede medarbejdere kan træde til med kort varsel.